Siden sidst

Siden sidst er der sket en masse…og alligevel ikke så meget.

Bukken

Bukkejagten var ikke nogen at prale med, jeg var bortrejst på premieredagen og de følgende uger og efter hjemkomsten gjorde travlhed m.v. at det ikke blev til så meget jagt. Summa summarum : Ingen forårsbuk i år.

Fyren på ovenstående billede, der er taget i weekenden, er dog kandidat til efterårets jagt. Indtil videre må jeg dog nøjes med at gå på jagt efter Mikkel Ræv, og i forrige uge lykkedes det rent faktisk at nedlægge en flot tæveræv.

IMAG0689

Den ser lidt beskidt ud på billedet, det er blot væde fra det dugvåde græs. Ræven gik og jagtede mus ude på en af hestefoldende en tidlig morgen. Jeg havde siddet i stigen fra solopgang og havde forsøgt at lokke en ræv på skudhold med mit rævekald.

Da der ikke var den store succes besluttede jeg mig for et pürsch inden jeg pakkede sammen. Jeg må have udviklet mine snigerevner en del, det lykkedes mig at få øje på ræven, få monteret riflen i skydestokken og stå roligt og vente til ræven havde bevæget sig så der var et tilpas kuglefang. Alt sammen uden ræven anede det mindste uråd. Efter et kvarter faldt den for en særdeles velplaceret kugle fra min gamle Savage 110 og døde på stedet.

IMAG0678

Mens jeg så venter på at sæsonen for råvildt åbner, nyder jeg september. De fantastiske morgener hvor tågebanker driver rundt og omdanner kendte landskaber til ukendt territorie. De høstede marker der åbner op for nyt terræn, og de flotte solop- og nedgange. Selv om vi går mod mørkere tider er efteråret for mig ligeså dejlig som de andre årstider!

Med disse dejlige billeder på forhåbentligt snarligt genskriv!

IMAG0679

 

Dette indlæg blev udgivet i Jagt, Jagt. Skydestige, Riffelskydning, Rævejagt og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *