Overambitiøs …

Har afbrudt træningen med Halo hos Rolf Andersen. Niveauet var for ambitiøst til mig, det var vinderklasse med henblik på markprøver. Niveauet hos de andre hunde var også for højt i forhold til Halo. Samtidig kneb det gevaldigt med at få trænet nok.

De ting i kombination gjorde at træningen med Halo blev meget konfliktladet og ærgelig, istedet for som før spændende og sjov. Både for hund og ejer. Hunden skulle gerne være drevet af arbejdsglæde, ikke fordi der står en frustreret klovn og råber. Og klovnen skulle gerne være drevet af arbejdsglæde, ikke for store ambitioner…

Så ikke mere træning der. Vi fortsætter dog den daglige træning, der er basis for forbedringer og finpudsninger i næsten alle øvelser. Samtidig kan vi også udvikle os, dog i eget tempo. Der er i skrivende stund ikke flere apporteringsprøver i år, skulle der komme en slår vi dog til!

Det er blevet til et par ture ud på jagten for at se hvad der rør sig. Jeg synes jeg ser meget råvildt, og tilskriver det først og fremmest at der er mange unge dyr på reviret. Det er baseret på hvad jeg tror jeg har set, det er meget svært at kende forskel på råvildet i forhold til alder og køn. Men øvelse gør mester!

Jeg bruger nettet meget, en side som www.raavildt.dk kan varmt anbefales. Der er en guldgrube af information. Dyret på billederne stødte jeg på en morgen netop som jeg var ved at pakke sammen og tage hjem. Idet jeg vender mig og kigger en sidste gang tilbage står det på en ridesti og er lige kommet ud af granskoven. Hurtig op med Canon EOS 550D og den store linse og så blev der eller skudt. Ud fra de informationer jeg har kunnet samle gætter jeg på et ungt dyr..smalt hoved og rimeligt tætsiddende øjne.

Men det er supersvært, glæder mig til jeg bliver så god så jeg kan skelne med det samme uden at skulle hjem og slå det op.

 

Knæk og bræk til næste gang!

 

 

Zum ende!

 

Dette indlæg blev udgivet i Apporttræning, Hundetræning, Jagt, Jagtkonsortie, Råvildt og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *