YARIS som jagtbil?

 

Som den opmærksomme læser sikkert ved har husstanden  to labradorhunde. Når de skal transporteres skal det jo være med anstand og til det formål er Toyota jo det bedste alternativ. Da fruens sportsvan (http://jagtbloggen.dk/?p=228) var kommer op i alderen og skulle skiftes før der kom for store reparationer er den blevet byttet til en Toyota Yaris på gule plader (Og ja, fruen måtte også have muldvarpen op, det var ikke nok bare at aflevere Sportsvanen). Dejlig lille bil den nye…

Fruen har også flottet sig med et godt ( og dyrt ) Variocage hundebur indkøbt hos Østrand (http://www.ostrand.dk/shop/frontpage.html) Og må jeg i den forbindelse (uden jeg iøvrigt har modtaget rabatter eller på anden måde har aktier i foretagendet) anbefale dette sted. Super betjening, virkeligt køreturen værd.

Det har jo så været op til undertegnede at få parret de to vidundere (Yaris og hundebur that is!) Det lykkedes i weekenden! En MDF plade blev skåret til for at kunne hæve vognbunden cirka 10 cm så lågen til buret kunne åbnes. Pladen blev beklædt med sort filt og blev understøttet af to reglar (10 cm høje)

For at forhindre at buret ryger gennem kabinen i tilfælde af en kollision er buret fæstnet til pladen med gennemgående bolte og ligeledes fæstnet til surrestropperne i bilen med de stropper der fulgte med buret.

Så nu kan begge hunde transporteres sikkert i den fine nye Yaris…Så teoretisk set kan Yaris’en blive en jagtbil  🙂 Hvis jeg får lov at låne den 🙂

Iøvrigt er det lykkedes at få den fine Opel til at køre igen. … en defekt hjælpepumpe til brændstof var årsagen. Næste hurdle er at skifte bremserør så den kan gå igennem syn. den dunpede første gang…måske skal jeg overveje selv at købe en Yaris?

Dette indlæg blev udgivet i Hundetræning, Udstyr og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til YARIS som jagtbil?

  1. Ann skriver:

    Hej Jagtblog

    Super ide med Yaris som jagtbil 🙂
    Hvilken størrelse Variocage hundebur har du sat i den nye Yaris/Jagtbil?

  2. admin skriver:

    Hej

    Der er tale om et medium bur. Jeg skriver lidt nærmere på en mail til dig.

    Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *