Weekendjæger

Vi var nok ikke blevet mætte hvis alle 18 skulle have mad af dagens bytte.

Søndagen bød på endnu en jagt på konsortiet. Dagen startede blæsende og regnfuldt og det var med spænding at jeg iførte mig diverse Goretex-grej. Det var på en dag som denne at tøj og støvler virkeligt skulle stå dets prøve. Som det lykkelige menneske jeg er, har jeg på alle andre jagtdage været velsignet med godt vejr.

Jeg havde to gæstepladser denne gang men havde fået et afbud. Jeg havde derfor kun min kammerat Søren med og havde benyttet lejligheden til at invitere en af deltagerne fra Rolf Andersens hold med. Han har en supergod hund der er virkeligt dygtig. Jeg havde mødt ham igen ved apporteringsprøven i Suserup hvor hans hund også dumpede derfor turde jeg godt invitere på jagt 🙂

Efter morgenmaden sadlede vi op og blev, i slagregn, kørt til andehullet som var første post. Selv om det holdt op med at regne da vi var på plads omkring søen var det nogle særdeles tvære og tunge ænder vi havde med at gøre. Der skulle virkeligt larmes og regeres for at få dem på vingerne og selv da har jeg indtryk af at de fleste ænder blev liggende inde i buskadset omkring søen.

Plantagen med fasanerne gav heller ikke det store, alt i alt tror jeg vi så en 10-15 fugle. Halo gjorde en rigtig god figur. I anden såt mistede jeg min retrieverline og Halo kom derfor på prøve når det gjaldt om at gå “plads” ( DCH-sprog for “heel” ) Hun klarede det godt, var vågen og på og drev rigtigt godt. I en af såterne rejste hun et stykke råvildt, satte efter det, hvorefter det lykkedes mig at kalde hende retur..Fedt.

"jeg keder mig altså lidt Papa"

Så en god dag dog med alt for lidt vildt 🙂 Jakke og bukser samt støvler holdt rigtigt godt tæt og kan derfor anbefales. ( http://jagtbloggen.dk/?p=26 ) Selv buksebagen holdt til de helvåde halmballer på trailerkøreturen frem til første såt.

En god og hyggelig dag. )

 

Dette indlæg blev udgivet i Jagt, Jagtkonsortie, Udstyr og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *