Øvelse gør træt….

Træner en del med Halo pt.

Vi er temmeligt målrettede med træningen til apporteringsprøven. Der bliver dog også tid til lidt DCH træning ind imellem, og meget af det kan faktisk bruges begge steder. Mandag trænede vi i 25 graders varme og en luftfugtighed på 90 % … Så både hund og fører brændte rimeligt hurtigt ud..

Vi trænede pæne afleveringer af apporten, hidtil har jeg bare haft focus på at den skulle aflevere i hånd, nu prøver jeg at arbejde med at Halo sidder foran når apporten afleveres. Jeg bruger et bidereb som belønning, alternativt en bold med snor ( Halo er helt oppe og køre over tennisbolde …) Bolden og snoren holder jeg med hagen når hunden kommer løbende ind, det virker faktisk ret godt og Halo er ved at forstå konceptet.

Det er lidt svært at fotografere sig selv under træning, så her er et billede af Halo der ligger og koger i skyggen

Vi trænede også fri ved fod og som en generel hjælp til træningen fik jeg et super råd af en af trænerne. Jeg har ikke været så opmærksom på at “køre Halo op” inden vi gik i gang. Så snart jeg arbejder med apportdummyer er Halo 100 % på. Men til det “kedelige” lydighedstræning prøver jeg fremover at få Halo et par gear op med det samme. Det giver en gladere og mere opmærksom hund.

Til eksempel kan nævnes at så snart vi går i gang, og den første “plads”-kommando er givet, kommer der en belønning så snart hunden er på plads. Og når den så er på plads igen, kommer der straks en ny belønning og så fremdeles, indtil hunden er “på” og syntes at du er det mest spændende i verden. Så kan man fortsætte med det kedelige arbejde, og ind imellem gentage seancen med hurtige øvelser og hurtige belønninger.

Jeg syntes det fungerer godt, og vil prøve at bruge det lidt mere i hverdagens træning.

Jeg slutter lige med et billede af Zippo & Annette. De var nemlig også med, og den lille hund gør store fremskridt.

God kontakt

Dette indlæg blev udgivet i Apporttræning, Hundetræning og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *