På herrens mark…

… eller rettere sagt : på hærens øvelsesterræn. Søndag formiddag var det igen blevet tid til jagttræning med Halo. Vi havde selvfølgeligt selv trænet i ugens løb, men nu skulle det stå sin prøve, og der skulle læres mere.

Rolf har fået lov at bruge et militært øvelsesterræn, et sted der er lidt mindre velfriseret end naturen jo ellers er i hovedstadsområdet. Det er et lækkert sted at træne, og da vejret jo også var med os var der lagt op til en dejlig dag.

Vi lagde ud med at træne dirigering. Formål er på længere sigt at bygge en dirigering op hvor man kan sende hunden fremad, bremse den på et givent sted, og derfra dirigere den ud til en af siderne.  I træningen starter man med at lægge en dummy ud på en sti / spor eller lignende mens hunden ser det. Derefter kommanderes hunden ud, her skal der bruges et håndtegn til at angive retning. Efterhånden som hunden lærer at løbe frem til en apport på kommando øges afstanden. Når hunden er sikker på lange afstande  på sti / vej kan man forfra. Blot skal dummyen denne gang kastes i det skjulte så hunden ikke ser det. Herefter øges afstanden gradvis og når hunden har lært det kan man gå over til at starte forfra, nu blot i terræn.. Det lyder nemt, men det er det IKKE ! Det er vigtigt at huske at gå tilbage i øvelsen og mindske afstanden hvis øvelsen ikke lykkedes.

 

Det er en øvelse der skal gentages rigtigt mange gange, Halo gør dog efter min mening store fremskridt, og det bliver helt klart stort at kunne dirigere hunden til en apportering / søg på den måde.

Efter dirigering trænede vi med markering på lang og kort afstand. Jeg har selv bidt mærke i at Halo lynhurtig vænner sig til afstande hvis man glemmer at variere apporteringerne. Derfor var det godt at få rusket lidt op det. Samtidig er det super træning at hunden skal sidde på linie med 5 andre hunde og forholde sig afventende mens dummyer og kommandoer flyver gennem luften… Ro på

 

Dagens sidste øvelse var et egentligt drev. For at få lidt “skarp” træning lavede vi et drev. Alle hunde og førere stod på linie og så gik vi gennem terrænet med hunden “fri ved fod” og drev “vildtet” op / frem. Rolf + hjælpetræner stod på fløjene og sørgede for en masse støj og dummies. Hver gang der blev kastet en dummy stoppede hele bondetoget og en enkelt hund apporterede “fuglen”

 

 Udtrykket “at gøre store øjne” gav pludselig mening da jeg kiggede ned på Halo mens Rolf fyrede en dummy med pels af langs jorden for at simulere en hare. Den havde hun ikke set før Og da dummyerne pludselig røg bagover kæden blev det ekstra svært… Et godt råd fra Rolf var at vende når man kunne se en skytte lægge an til et skud bagud. På den måde kunne hunden nå at følge med og “markere”

Drevet pressede det sidste ud af de trætte hunde og træningen var slut. Til næste gang skal der trænes dirigering fremad, gradvis skal det flyttes fra  vej og over i terræn. Samtidig skal der for mit vedkommende stadig øves “fri  ved fod” og pæn line føring. Sidst men ikke mindst skal apporteringen stadig holdes ved lige.

Afslutningsvis skal det dog bemærkes at jeg, efter hver træningssession hos Rolf føler mig lidt mindre “på herrens mark” når det kommer til jagtarbejde med min hund. Jeg bilder mig også ind at jeg gradvist får en mere selvsikker hund der tør mere og tænker mere selv..Og det er fedt at se…

Dette indlæg blev udgivet i Apporttræning, Hundetræning, Rolf Andersen og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *